Bagt æble dessert - en hurtig og nem dessert (laktosefri, glutenfri og sukkerfri)

Crispy Choko Bites (Glutenfri, laktosefri og sukkerfri)

Chokolade kan man aldrig få nok af. Her er en lækker crispy, sprød og knasende opskrift på små chokoladerbider, der passer perfekt til en hver hyggestund.

Advarsel: De er MEGET vanedannende 😀

Lækre knasende chokolader,  der til hver en tid slår billig mælkechokolade.

Lækre knasende chokolader, der til hver en tid slår billig mælkechokolade.

Crispy Choko Bites

200 g. sukkerfri mørk chokolade

30 g. groft hakket mandler

50 g. groft hakket pistacienødder

2-3 økologiske riskiks

20 g. kokosflager (de store flager, ikke kokosmel)

Lakridspulver, kanel, vanilje (ca. 1/4 tsk. af hver)

1 knivspids havsalt

Topping/pynt:

Kokosmel

Frysetørret hindbær, jordbær, passionsfrugt

Sådan gør du: 

  • Rist de hakket mandler og pistacienødder på en pande.
  • Rist derefter kokosflagerne for sig selv (hold øje – de brænder let på)
  • Smuler riskiksene i en skål, bland krydderierne i.
  • Tilsæt nødderne og kokosflagerne, bland det hele rundt.
  • Fordel hele molevitten i et fad beklædt med bagepapir eller i muffinsforme.
  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • Hæl den smeltet chokolade over riskiks/nøddeblandingen (brug evt. en ske til at vende chokoladen lidt rundt, således chokoladen kommer helt ned i bunden.
  • Sæt fadet eller muffinsformene i fryseren i 20 min. Herefter kan du dekorere med topping/pynt. Det er en god ide, at vente med dekoreringen til efter de 20 min., da pynten ellers vil smelte helt væk i den varme chokolade.
  • Fadet eller muffinsformene stilles igen i fryseren i 1-2 timer.
  • Inden servingen skæres/brækkes chokoladen i mundrette bidder.
  • Opbevar chokoladen i køleskabet (chokoladen kan også sagtens fryses).

 

chokobites1

* Du kan sagtens bruge andre nødder, tørretfrugt, krydderier, instant kaffepulver, quinoa-, majsgaletter m.m.  

* Hvis chokoladen er meget fast og tyk, kan 1 tsk. smeltet kokosolie gøre underværker.

Næste indlæg

Bagt æble dessert - en hurtig og nem dessert (laktosefri, glutenfri og sukkerfri)