VOL 1: Pebernødder med et twist af appelsin (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

VOL 2: “Klassiske” pebernødder (glutenfri, sukkerfri og laktosefri)

Her får i lige opskrift nr. 2 på pebernødder uden gluten, laktose eller sukker 🙂 Denne opskrift minder smagsmæssigt meget om dét, de fleste forbinder med klassiske pebernødder.

Jeg dyppede halvdelen af mine i mørk sukkerfri/laktosefri chokolade – og for sulan, det er bare lækkerier, så det batter 😀

Som beskrevet i mit tidligere indlæg om alternative pebernødder (se her), så bliver de sprøde uden på, men lidt mere chewy inde i midten. Smagen er præcis ligesom klassiske danske pebernødder 😀 Så selvom du måske ikke spiser gluten, sukker eller laktose, så skal du ikke snydes for pebernødder 🙂

 

"Klassisk" alternative pebernødder :D

“Klassiske” alternative pebernødder 😀

“Klassiske” pebernødder – glutenfri, sukkerfri og laktosefri (1 portion = 1,5 bageplade)

Det skal du bruge: 

2 spsk. almindelig Sukrin

70 g. friske dadler (dem du kan købe i grøntafdelingen)

1 æg

80 g. fedtreduceret mandelmel

70 g. majsmel

1/2 tsk. kanel

1/2 tsk. kardemomme

1/2 tsk. ren vaniljepulver

1/4 tsk. stødt ingefær

1/4 tsk. hvid peber

1/4 tsk. stødt nelikker

1 lille tsk. hjortaksalt

2 spsk. kokosolie

Sådan gør du:

  • Dadlerne moses til en fin masse med en gaffel (fjern evt. skindet, hvis det er for hårdt).
  • Dadler, sukrin og æg piskes sammen med en elpisker/håndmixer.
  • Bland alle de tørre ingredienser (mel, krydderier og hjortaksalt).
  • Smelt kokosolien flydende ved svag varme – lad det køle af.
  • De tørre ingredienser vendes lidt efter lidt over i dadel/æggemassen – rør godt rundt.
  • Tilsæt flydende afkølet kokosolie, og ælt dejen godt sammen med hænderne.
  • Stil dejen på køl i en times tid.
  • Tænd ovnen på 190 grader.
  • Så skal der trilles og rulles 🙂
  • Bag pebernødderne øverst i ovnen på 190 grader i 7-9 min. (hold øje med de ikke brænder på – ovnen kan være forskellige). Pebernødderne skal være gyldne, men ikke for brændte 🙂
  • Pebernødder afkøles på en rist eller på en kold bageplade.
  • Opbevar pebernødderne i en kagedåse.

 

"Klassiske" pebernødder med mørk sukkerfri/laktosefri chokolade - deeeet er mums :)

“Klassiske” pebernødder med mørk sukkerfri/laktosefri chokolade – deeeet er mums 🙂

Næste indlæg

VOL 1: Pebernødder med et twist af appelsin (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)