Pebernød Guide for alternative pebernød-bagere :D

Mexicansk Sweet & Hot Bønnesalat

Nogle gange har man altså bare brug for stærk mad – sådan har jeg haft det i et par dage. I dag gik jeg derfor ALL-IN på spicy mexi-mad 😀

Nogle synes bønner er melet og har en træls konsistens. Jeg forstå dem ikke! 😀 Melboller (de billige klumper, man putter i suppe) er melet, men bønner er altså smovs 😀

Denne lækre bønnesalat er er både sød, syrlig og stærk – og passer perfekt til alt mexicansk mad.

Farverig og smagfuld mexicansk bønnesalat :)

Farverig og smagfuld mexicansk bønnesalat 🙂

Mexicansk Sweet & Hot Bønnesalat (nok til 5 sultne pers.) 

Det skal du bruge: 

2 stængler bladselleri

3 melemstore forårsløg

7 store cocktailtomater

1/2 rød peberfrugt

1/2 gul peberfrut

1 dåse Kidney bønner

1 dåse kikærter

2 store håndfulde hakket persille

1 bakke salat (jeg brugte “Babyleaves”)

Dressing: 

1/2 fint hakket rød chili (uden kerner)

5,5 spsk. olivenolie

1/2 tsk. citronskal fra en usprøjtet øko citron

4 spsk. citronsaft

2 tsk. honning

1/2 tsk. stødt spidskommen

1/4 tsk. stødt koriander

Salt og peber

Sådan gør du: 

– Skær bladselleri, forårsløg, rød og gul peberfrugt i fine stykker.

– Tomaterne skæres i lidt grovere tern.

– Hæl væden fra kidney bønnerne og kikærterne, skyld dem grundigt i en si. Lad dem derefter afdryppe for vand.

– Persillen hakkes helt fint i hånden eller med en persillehakker.

– Bland alle overstående ingredienser sammen i en stor skål.

– Skyl salaten og slyngel vandet fra.

– Hak chilien i helt fine små tern, husk at fjerne kernerne.

– Olivenolie, citronskal, citronsaft, honning, spidskommen, koriander, salt, peber og finthakket chili røres sammen til en dressing (smag evt. til undervejs).

– Dressingen hældes ud over de øvrige ingredienser.

– Bland det godt sammen.

– Anret bønnesalaten i et fad eller i en skål – pynt evt. med salat i kanten (eller server salaten i en skal for sig).

bønnesalat3

Tips:

Bønnesalaten passer til alt mexicansk mad – både som tilbehør til mexicansk kylling, bøffer og mexicansk-inspireret frikadeller. Trænger du til en kødfri-dag, vil den også være super lækker som fyld i majspandekager.

Næste indlæg

Pebernød Guide for alternative pebernød-bagere :D