Glutenfri Granola - med masser af smag & knas (glutenfri, laktosefri og u. raffineret sukker)

Bombastisk, delikat & fyldig Black-Bean-Brownie (glutenfri, laktosefri & u. raffineret sukker)

Jeg har i et stykke tid været nysgerrig på den meget omtalte “bønne brownie”. Fredag blev dagen, hvor jeg tog forklædet på og gik i krig med at sammensætte min egen version af “The Bean Brownie” 😀

Bønne Brownie med chokoladestykker, valnødder og masser af kærlighed.

Bønne Brownie med chokoladestykker, valnødder og masser af kærlighed.

Okay, jeg gik faktisk i gang torsdag aften. Jeg brugte tørret øko bønner, som skal stå i blød natten over 😉

Inden opskriften skrives, vil jeg lige berette om resultatet på denne spændende kage.

1. Der er bønner i? Jep, og bønnerne smager overhoved ikke igennem (amar halshug :D). Et af mine familiemedlemmer kan ikke fordrage bønner (i ved typen, der piller dem fra i Chili con Carne :D). Vedkommet spiste kagen med velbehag, og den eneste kommentar var “den smager da godt”. Så lad jer ikke skræmme af bønnerne 🙂

2. Konsistensen er rigtig lækker, især når den får lov at stå på køl og sætte sig. Den er blød, chewy og saftig.

3. Smagen er lækker, bombastisk og intens. Smagen har en dejlig dybde af chokolade/kakao, den er ikke for sød eller bitter – men lige tilpas. Chokoladestykkerne og valnødderne sætter prikken over i’et.

4. Jeg synes overhoved ikke, at den smager “sundheds-agtig” 😀

5. Der er okay mange ingredienser i, MEN det er det hele værd!

Alt i alt, resultatet blev lige i skabet 😀

bønnebrownie

 

Bombastisk, delikat & fyldig Black-Bean-Brownie (en lille bradepande/ca. 20-24 firkantet stykker)

Det skal du bruge:

250 g. kogte sorte bønner (hvis du bruger tørret bønner, skal de sættes i blød aften før. 250 g kogte bønner, svarer ca. til 125 g. tørret bønner)

125 g. store bløde dadler u. sten (jeg brugte dem fra grøntafdelingen)

60 g. Sukrin Gold

3 spsk. flydende kokosolie

2 store æg

Saft af en stor øko appelsin (jeg brugte ca. 1,1 dl. saft)

25 g. agave (alternativt kan honning bruges)

0,75 dl. laktosefri yoghurt natural

0,50 dl. mandelmælk

50 g. fedtreduceret mandelmel

50 g. sukkerfri kakaopulver

1 tsk. ren vaniljepulver

1 tsk. kanel

Et lille nip salt

1 tsk. glutenfri bagepulver

125 g. mørk sukkerfri & laktosefri chokolade

70 g. valnødder

Evt. lidt sukkerfri kakaopulver til pynt

Mmm kagedej er ret lækkert :D

Mmm kagedej er ret lækkert i sig selv 😀

Sådan gør du:

– Hvis du bruger tørret bønner, skal du begynde dagen før. Bønnerne sættes i blød natten over, og koges herefter som anvist på pakken.

– Tænd ovnen på 175 grader.

– Smelt kokosolien i en gryde – lad det afkøle.

– Blend/foodprocess de kogte bønner, med udstenet dadler og Sukrin Gold. Tilsæt den afkølet kokosolie og blend det hele godt sammen.

– Hæl massen over i en skål.

– Tilsæt æg, appelsinsaft, mandelmælk og yoghurt – pisk dejen godt sammen med en elpisker.

– De tørre ingredienser (mandelmel, kakaopulver, vaniljepulver, kanel, salt og bagepulver) røres i dejen.

– Hak nødder og chokolade i rigtig grove stykker (det er ret lækkert, når chokoladestykkerne er temmelig store :D). Vend dem forsigtigt i dejen.

– Beklæd en firkantet bageform/lille bradepande (ca. 20*26 cm.) med bagepapir. Fordel dejen i formen i et jævnt lag.

– Bag kagen midt i ovnen på 175 grader (normal ovn, ikke varmluft) i ca. 45 min. Læg et stykke bagepapir over kagen, når halvdelen af bagetiden er gået. Herved undgår du, at kagen bliver brændt, den skal nok bage færdig alligevel.

– Den færdigbagte kage køles af. Sigt evt. lidt kakaopulver over den afkølet kage.

– Opbevar din brownie på køl. Den er fryseegnet.

– Brownien smager tæske godt med lidt vaniljecreme (laktosefri yoghurt rørt med lidt ren vaniljepulver og lidt stevia), frisk frugt og syrlige bær.

Tips: 

– Det kan være svært at se, om en brownie er færdig bagt. Et lille tip er, at når kagen begynder “at slippe” formens sider er den færdig. Det nytter ikke så meget at stikke en pind i brownien, da der jo er hele chokoladestykker i.

– Brownien smager tæske godt med lidt vaniljecreme (laktosefri yoghurt rørt med lidt ren vaniljepulver og lidt stevia), frisk frugt og syrlige bær.

– Brownien er allerbedst når den får lov at køle helt af og samle sig. På denne måde kommer både smag og konsistens ved sin ret – og den er lettere at skære ud 😉

4

  • Emma

    Hej!
    Jeg skal prøve og lave den til i morgen aften, til mine svigerforældre, den ser jo fantastisk lækker ud! – men jeg ved ikke om jeg skal lave den i aften eller i morgen, tror du at den vil blive tør hvis jeg laver den i aften og servere den i morgen? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Emma,
      Sorry for det sene svar 🙂
      Den smager rigtig godt dagen efter også. Så det er op til dig 😀
      Generelt har den godt af at sætte sig 🙂

      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    En fuldstændig vidunderlig brownie man får ud af denne opskrift. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har bagt den! Tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Marianne,
      1000 tak for din kommentar 🙂
      Hvor er det fedt, at dit resultat også blev super 😀
      Den brownie er altså også bare tosset god. Og den kan fint frysses 🙂

      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfri Granola - med masser af smag & knas (glutenfri, laktosefri og u. raffineret sukker)