Kakaomousse lavet på avocado/banan m. orange (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)

Klatkager – smager himmelsk (Glutenfri, laktosefri & sukkerfri)

Her er en rigtig god undskyldning for, at lave en STOR portion risengrød i januar 😀 Så kan resten af grøden nemlig blive til lækre klatkager. Klatkager minder lidt om pandekager – jeg synes også, der er lidt æbleskive og vaffel over dem 🙂 

Mmm lune klatkager med min yndlings topping :D

Mmm lune klatkager med min yndlings topping 😀

Klatkager er en gammel skik, hvor man brugte resterne af grød til at lave en billig dessert 🙂 Min mor har også altid lavet klatkager, når der var rester af risengrøden. Det er en “glemt” dessert, som virkelig bør hyldes – for de er tosset gode 😀

Spis dine klatkager til dessert, til eftermiddags hyggen, Brunch eller måske til aftensmad en dag hvor der skal hygges igennem 😀

Klatkager kan med fordeles gemmes. De er lige så gode dagen efter, når de lige bliver lunet lidt :)

Klatkager kan med fordel gemmes. De er lige så gode dagen efter, når de lige bliver lunet lidt 🙂

 

Klatkager (ca. 20 stk.)

Det skal du bruge:

500 g. færdigkogt kold risengrød (kog evt. risengrøden på mandelmælk eller laktosefrimælk, hvis der ønskes en laktosefri version)

2 store æg

2 tsk. Sukrin Melis

½ tsk. ren vaniljepulver

2 tsk. (med lidt top) kartoffelmel

½ tsk. citronskal (fra en øko usprøjtet citron)

Kokosolie til stegning

Topping forslag:

Syltetøj (evt. en sukkerfri variant)

Peanutbutter

Honning

Frisk frugt eller bær

Sukrin Melis

 

Sådan gør du:

  • Start med at piske æg og Sukrin Melis godt sammen med en elpisker.
  • Herefter tilsættes vaniljepulver og kartoffelmel – pisk igen.
  • Rør risengrøden og citronskallen i æggeblandingen med en ske.
  • Lad dejen hvile mindst 1/2 time i køleskabet.
  • Når dejen har hvilet og sat sig, varmes kokosolie på en pande.
  • Brug en grydeske til at lave klatter af dejen – steg klatkagerne gyldent på begge sider.
  • Server klatkagerne når de er varme eller lune – med din yndlings topping.

 

klatkager2

 

Tips:

  • Klatkagerne er allerbedst når de er varme. De kan sagtens gemmes i køleskabet til dagen efter, her kan de med fordels lunes i ovnen eller på en bordgrill med bagepapir.
  • Har du ingen risengrød på lager, kan du også lave klatkager af kold havregrød (evt. glutenfrie havregryn) eller hirsegrød.
  • Klatkagerne kan også ”trylles om” til mad-blinis, så skal du bare undlade at tilsætte vanilje og Sukrin Melis.
  • Hvis ikke jeg har hjemmelavet sukkerfri marmelade på lager, køber jeg det italienske øko mærke ”Rigoni Di Asiago” som laver en marmelade-serie (den hedder ”Fior Di Frutta”) uden sukker. Her er marmeladen sødet med æblesaft frem for sukker. Den kan b. la. købes i Super Brugsen, Kvickly og sommetider i Netto.
  • Du kan godt fryse din færdigkogte risengrød ned, for så at lave klatkager af grøden senere.
  • Du kan fx også tilsætte kardemomme eller kanel i dine klatkager.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kakaomousse lavet på avocado/banan m. orange (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)