"FabTella" - smager himmelsk & overdådigt (Sukkerfri, glutenfri & laktosefri)

”Fortryllende Gammeldagsfastelavnsboller – med 3 * lækkert fyld” (Glutenfri, sukkerfri & laktosefri

Fastelavn er mit navn, glutenfrie-sukkerfrie-laktosefrie-boller vil jeg have…. Yeah i går bagte jeg gammeldags fastelavnsboller, og de blev både flotte og sindsygt gode. Det er en “sundere” udgave, omend de smager utroligt syndigt 😀

En sundere udgave af fastelavnsboller - nul sukker, gluten,  laktose :)

En sundere udgave af fastelavnsboller – nul sukker, gluten, laktose 🙂

Jeg har selv kreeret opskriften, så må lige indrømme, at jeg var en anelse fredags-stolt 😀 De smager så tæske gode, at jeg spiste 4 stk. 😀

Fyldet består af Fabtella (sund nutella), en lækker vaniljecreme og sukkerfri maripan – gå aldrig ned på fyld 😉 De 3  sparker altså mås sammen.

Opskriften herunder er delt op i små dele, da der er flere elementer, som skal laves 🙂 Det ser måske ud af meget, men både cremen og Fabtellaen er både nemt og hurtigt at fixe 🙂 Der er brugt en del forskellige meltyper (de fleste er lette at finde i supermarkeder), med den begrundelse at glutenfribagværk bliver BEDST, hvis der bruges flere forskellige meltyper.

Skynd jer at tage forklædet på – de er VIRKELIG anbefalesværdige 😀

fastelavn2

Pynt evt. nogle af fastelavnsbollerne med frysetørret bær 🙂

 

”Fortryllende Gammeldagsfastelavnsboller – med 3 * lækkert fyld” (9 stk.)

Det skal du bruge:

* Kagecreme (uden æg):

4 spsk. Maizena

1,5 spsk. Alm. Sukrin

1 spsk. Sukrin Gold (har du ikke Sukrin Gold, kan du erstatte med alm. Sukrin)

1/2 tsk. ren vaniljepulver

3 dl. mandelmælk

2 tsk. agave (alternativ kan du bruge honning)

* Fastelavnsbolledejen:

1 dl. mandelmælk

35 g. gær

3,5 spsk. Sukrin Melis

1 lille tsk. kardemomme

1/4 tsk. ren vaniljepulver

1 spsk. solsikkeolie

1 tsk. honning

1 stort æg

 Mel:

75 g. fuldkornsrismel (fx den fra Urtekram)

75 g. boghvedemel

50 g. fedtreduceret mandelmel

30 g. kartoffelmel

20 g. majsmel

2 spsk. loppefrøskaller

 

*Fyld og topping:

Fabtella (se opskrift her)

Kagecreme (uden æg)

80 g. sukkerfri marcipan (del marcipanen i 9 lige store stykker)

9 stykker mørk (sukkerfri og laktosefri) chokolade

Evt. frysetørret jordbær til pynt

fastelavn3

Mmm her kan man lige spotte alt det dejlige fyld 😀

 

Sådan gør du:

Kagecreme (uden æg):

  • Start med at lave kagecremen, så den kan nå at blive kølig og trække.
  • I en skål blandes Maizena, alm. Sukrin, Sukrin Gold og vaniljepulver. Hæld mandelmælken i skålen lidt efter lidt imens du pisker – der må ikke være klumper.
  • Cremeblandingen hældes over i en lille gryde – tilsæt agave.
  • Tænd for blusset og lad cremen småkoge i ca. 1 min., mens du konstant rører rundt. (Pas på ikke at koge cremen for længe, så bliver den lidt geleagtig, når den bliver kold og sætter sig).
  • Sæt den færdige creme på køl – herefter er den klar til brug.

 

Dejen (step 1):

  • Lun mandelmælken i en gryde, til den er fingervarm. Hæld mandelmælken i en skål, og opløs gæren heri.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser (undtaget mel), og rør det godt sammen.
  • Bland de forskellige typer mel og loppefrøskaller sammen i en skål.
  • Tilsæt melet lidt efter lidt, imens du rører rundt (brug evt. en røremaskine eller en elpisker med dejkroge).
  • Til sidst æltes dejen med de bare næver J
  • Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time.

 

Efter hævning af dejen (step 2):

  • Dejen tages ud på et rismel-drysset bord, ælt den godt igennem (pas på med ikke at bruge alt for meget mel – dejen skulle jo nødig blive tør :D).
  • Rul dejen ud med en kagerulle – del dejen i 9 ensartet firkanter.
  • Læg fyldet på hver firkant (ca. 2 tsk Fabtella, 1 spsk kagecreme og marcipan).
  • Saml dejens fire hjørner omkring fyldet – så det bliver en lukket ”pakke”. Sørg for at pakkerne er godt lukket til, så fyldet ikke flyder ud.
  • Hvis dejen sprækker lidt, kan du gøre dine hænder våde og glatte dejen ud. Bliver nogle af dine pakker lidt uformelige, kan du forme dem til boller.
  • Fastelavnsbollerne sættes på en bageplade med lukningen nedad.
  • Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min.
  • Tænd ovnen på 220 grader.
  • Pensel bollerne med mandelmælk, og bag dem midt i ovnen på 220 grader i 10-12 min. (hold godt øje, de skal være lidt gyldne, men de må endelig ikke få for meget).
  • Lad de færdige fastelavnsboller køle af på en rist.
  • Placer et stykke chokolade på hver af de varme boller. Brug bagsiden af en teske til at smøre chokoladen ud, når den er smeltet.
  • Pynt evt. nogle af fastelavnsbollerne med frysetørret jordbær.

Fastelavnsbollerne smager både fantastisk lune og kolde.

 


Opbevaring og frysning:

– Når du ikke at spise dem alle, opbevares de i en plasticpose (evt. med madpapir omkring), lun dem ganske kort når de skal spises – så bliver de dejlig bløde igen.

– De kan også sagtens fryses. Lad dem tø op i køleskabet, og lun dem lige inden, de skal serveres.

 

Fastelavnsbollerne smager også dejligt dagen efter - lun  dem lige ganske kort :)

Fastelavnsbollerne smager også dejligt dagen efter – lun dem lige ganske kort 🙂

Tips og tricks

– Har du ingen Fabtella, kan du hakke lidt mørk sukkerfri chokolade i stedet for. MEN vil helt klart anbefale, at lave lave Fabtellaen (den sætter virkelig prikken over i’et)

– Du kan købe sukkerfri marcipan i dagligvarer butikker (Føtex, Rema1000, Brugsen, Kvickly osv.) og i Helsekost.

– Når man bager glutenfrit er det vigtigt, at bruge forskellige typer mel. Det giver nemlig et langt bedre resultat.

– Jeg har brugt mandelmælk i hele opskriften (det er min favorit). Jeg bruger “Almond Dream”, den er SÅ lækker. Alternativt kan du bruge laktosefrimælk, soyamælk eller alminde komælk (hvis du kan tåle laktose). Jeg har penslet bollerne med mandelmælk, der kan du fx i stedet bruge æg eller kold kaffe.

 Velbekomme – håber du får et fantastisk bage resultat 🙂

6

  • Marlene

    Hej Pernille
    De endte med at blive rigtige lette og lækre.
    – Jeg skal til at lave dem igen 🙂 Man kan næsten ikke mærke det er en glutenfri dej, den er så dejlig let at arbejde med og sprækker ikke, ligesom så andre glutenfrie opskrifter 😀
    Vh Marlene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Wee hvor fedt at høre 😀 Sådan! Jeg var virkelig også vilde med mine, savner dem faktisk lidt 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Hej Pernille

    De ser rigtig lækre ud 🙂 Hvor meget hæver din dej? Jeg syntes min er meget tung i det.

    Vh Marlene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Marlene 🙂
      Min dej hæver lidt, men ikke lige så meget som en alm. hvededej.
      Jeg synes nu ikke min dej var “tung”.
      Hvordan endte det? Er spændt på at høre, om det hele lykkes 😀
      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julen blev reddet med snebolde og nu redder du også fastelavn 😀 bliver mere og mere glad for at jeg fandt din blog. Jeg må på meljagt 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Tine 🙂
      Rismel, kartoffelmel, majsmel og boghvedemel kan købes i Føtex, Kvickly, Super Brugsen m.m. Sommetider har Netto dem også 😀
      Hvor er det fedt, at du kan bruge opskrifterne 🙂
      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"FabTella" - smager himmelsk & overdådigt (Sukkerfri, glutenfri & laktosefri)