De lækreste ”Fuldkorns Havre-Flutes” (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)

Spicy Crispy Kikærter – Perfekt til salaten (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Knasende mad er bare vildt godt 😉 Derfor gav jeg mig i kast med, at lave sprøde og spicy kikærter bagt/ristet i ovnen 🙂

Krydret og knasende kikærter :D En nem og sund snack :D

Krydret og knasende kikærter 😀 En nem og sund snack 😀

De passer sig super godt som tilbehør til salat, men er også egnet som snack til en god øl 😀

Denne opskrift er ret stærk og krydret, så hvis du ikke er til hot-mad, så skruer du bare lidt ned på chilien 🙂

 

Jeg serverede kikærter som tilbehør til en arabisk-inspireret middag (mangosalaten var b. la. en del af middagen)

Jeg serverede kikærter som tilbehør til en arabisk-inspireret middag (mangosalaten var b. la. en del af middagen)

Spicy Crispy Kikærter

Det skal du bruge:

1 dåse kikærter (240 g. drænet vægt)

1,5 spsk. glutenfri soya, også kaldt ”Tamari”

1/2 spsk. olivenolie

1,5 tsk. sesammel (jeg brugte den fra Sukrin, Funktionel Mad)

1 tsk. spidskommen

1 tsk. chilipulver (brug kun 1/2 tsk., hvis du ønsker en knap så spicy version.)

2 tsk. sød paprika

1/2 tsk. glutenfri karry

 

Sådan gør du:

  • Tænd ovnen på 220 grader (alm. ovn)
  • Dræn kikærterne for væde, skyld dem grundigt og lad dem dryppe af i en si.
  • Bland alle ingredienserne (soya, olie, sesammel og krydderier) i en skål.
  • Tilsæt kikærterne og ved dem rundt i marinaden.
  • Bred de marinerede kikærter ud på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem midt i ovnen på 220 grader i 15-20 min. Vend dem undervejs, så de bliver sprøde på alle sider. Hold godt øje med ovnen, de marinerede kikærter er mørke i sig selv, så pas på de ikke blive brændte.
  • Lad de færdigbagte kikærter køle af på bagepladen.
  • Servér dem straks herefter – da de er mest sprøde lige efter bagningen 🙂

 

Kikærterne passer godt som tilbehør til en lækker salat. Salaten består af salatblade, tomat, oliven, feta & ristet pinjekerner.

Kikærterne er perfekte som tilbehør til en lækker salat. Salaten består af salatblade, tomat, oliven, feta & ristet pinjekerner.

Tip:

  • Kikærterne er meget spicy. Ønskes der en mildere version, skruer du bare ned for chili og karry.
  • Hvis du har bagt kikærterne på forhånd, kan de ristes i ovnen på 200 grader i ca. 4 min. inden servering – så bliver de nemlig sprøde igen J

2

  • Hvis man nu ikke bruger kikærter fra dåse, men dem fra pose der skal stå i blød først… vil du så koge dem inden de kommer i ovnen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Tine,
      Jep de skal sættes i blød aften før, og koges dagen efter 😀

      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De lækreste ”Fuldkorns Havre-Flutes” (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)