Knasende ”Sweet & Spicy nødder”

FABtastiske Træstammer – og Romkugler :D (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)

Romkugler og Træstammer har altid været en af mine kage-favoritter 😀 Dengang jeg var lille, kunne jeg KUN lide min mors chokoladekage og så liiiige Romkugler og Træstammer 😀 Derfor har jeg nu lavet min egen version af lækre Træstammer, uden raffineret sukker, gluten og laktose 😀

De smager DÆLME DYTME godt 😀 Jeg er den største FAN af “FABtastiske Træstammer – og øh Romkugler” 😀

Mmmm lækre "FABtastiske Træstammer" :D

Mmmm lækre “FABtastiske Træstammer” 😀

Når du skal lave Træstammer, skal du først lave en romkuglemasse. Du skal bruge 1/2 portion romkuglemasse til 10 træstammer. Laver du en hel portion romkuglemasse, kan du bare trille den resterende dej til romkugler (det kan klart anbefales, da de kan fryses – så er der altid små romkugler på lagret :D)

Hvis du laver en hel portion romkuglemasse/dej, får du både Træstammer & Romkugler :D

Hvis du laver en hel portion romkuglemasse/dej, får du både Træstammer & Romkugler 😀

Jeg har 2 opskrifter på romkuglemasse. De er faktisk nærmest ens, men til denne opskrift har jeg brugt friske bløde iranske dadler, hvor jeg før har brugt soltørret dadler. Dadlerne spiller faktisk en stor rolle, i forhold til mængden af væske og mel. Hvem sagde “Dadel-nørd” 😀

Har du kun soltørret dadler på hylden eller i køkkenskabet (dem man kan købe i poser), vil jeg råde dig til at benytte denne opskrift (hvor der er brugt soltørret dadler).

10 dejlige træstammer på et sølvfad :D Og ja, der begyndte at regne under min bette fotoshoot :D haha

10 dejlige træstammer på et sølvfad 😀 Og ja, der begyndte at regne under min bette fotoshoot 😀 haha

 Fabtastiske Træstammer og Romkugler (10 stk. træstammer og ca. 55-60 små mini-romkugler)

Det skal du bruge:

Romkuglemasse – med bløde iranske dadler (OBS vil du kun lave træstammer, skal du KUN lave 1/2 portion romkuglemasse!)

26 iranske bløde saftige dadler (dem du kan købe i grøntafdelingen i en lille kasse)

4 dl. mandler

1/2 tsk. ren vaniljepulver

ca. 10 tsk. usødet kakao (jeg bruger den fra “Urtekram” i et glas)

5 spsk. kokosfibermel (fx fra “Urtekram” og “Sukrin”)

4 spsk. vand

7-8 tsk. romessens (smag til undervejs – start evt.stille og roligt ud, og tilsæt mere og mere)

 

Derudover: 

125 g. sukkerfri marcipan (kan købes hos Helsekost, Isis og Odense Marcipan har også lavet sukkerfri marcipan, som kan købes i større supermarkeder, alternativt kan du lave din egen sukkerfri marcipan)

Ca. 100 g. mørk sukkerfri og laktosefri chokolade

Evt. krymmel (kokosmel, frysetørret bær, hakket nødder, kakaopulver osv.) til romkugler (hvis du laver en hel portion romkuglemasse)

Sådan gør du:

Step 1. Romkuglemasse:

– Kør mandler til mel i en foodprocessor (eller i en kraftfuld blender), tilsæt dadlerne, kakao og fibermel.

– Til sidst tilsættes de våde ingredienser (vand og romessens). Massen har en tendens til at klumpe sig sammen i en stor kugle, når den får væske. Så kakao og kokosfibermel skal i inden.

– Sæt massen på køl i ca. 15 min., så er den lettere at arbejde med.

Step 2. Romkuglemasse bliver til Træstammer:

– Placer marcipan mellem 2 stykker bagepapir. Rul dejen ud til et rektangel med en kagerulle – den skal være rullet tyndt ud ca. 2,5-3,5 mm.

– Rul romkuglemassen til en lang pølse. Længden skal være lige så lang, som længden på dit rektangel. Jeg lavede 2 rektangler og 2 romkuglepølser, for at marcipanen var lettere at arbejde med.

Så er marcipanen rullet ud til et rektangel (eller noget der ligner :D)

Så er marcipanen rullet ud til et rektangel (eller noget der ligner :D)

– Læg pølsen midt på rektanglet, rul/fold forsigtigt marcipanen over romkuglepølsen. Bliver der buler og uligheder i marcipanen, kan du med hjælp fra bagepapiret rulle den lange marcipanpølse fin og “glat” igen.

Jeg lavede 2 rektangler, således marcipanen var let at arbejde med ;) Nu skal der bare skæres små træstammer :)

Jeg lavede 2 rektangler, således marcipanen var let at arbejde med 😉 Nu skal der bare skæres små træstammer 🙂

– Skær marcipanpølsen/den lange træstamme ud i ensartet stykker. Jeg lavede 10 træstammer på 5 cm. i længden.

– Sæt træstammerne på frys.

– Smelt imens chokoladen over vandbad.

– Ta’ træstammerne ud, og dyp først den ene ende på hver træstamme i chokoladen (placer dem på et stykke bagepapir, så hænger de ikke fast). Sæt dem på frys i ca. 5 min. igen – så slipper du nemlig for, at chokoladen drypper.

– Efter 5-10 min. dypper du resten af enderne i chokolade (husk at holde den smeltet chokoladen varm). Sæt dem evt. på frys eller køl igen, for at den sidste chokolade størkner.

– Marcipanen klistre let på træstammerne, brug evt. papirmuffinforme som “kage-kapsler”, så bliver det næsten som hos bageren 😉

Har du lavet en hel portion romkuglemasse, skal resten af dejen trilles til romkugler, og rulles i drys (fx kokosmel, frysetørret bær og kakaopulver)

– Træstammerne og romkuglerne opbevares på køl i en tætsluttet beholder. De kan holde sig ca. 1 uge på køl, men de kan også sagtens fryses 😀

 

træstammer3

 

Tips og lidt Romkugle/Træstamme ævl: 

– Har du kun soltørret dadler på lager, vil jeg råde dig til, at bruge denne romkugle-opskrift.

– Både romkugler og træstammer er fryseegnet – så bare lav en hel portion romkuglemasse, når du alligevel har gang i de klistrede sager 😀

– HUSK; vil du kun lave 10 stk. træstammer, skal du kun lave 1/2 portion romkuglemasse (det gælder begge mine opskrifter på romkugler)

– Kan du ikke tåle dadler, kan du prøve at anvende svesker og abrikoser i stedet for. Kakao og romessens giver meget smag, så du ville sagtens kunne bruge andet tørretfrugt. Dog er dadler ofte at foretrække, da de både er saftige og giver en dejlig karamelsmag og konsistens.

– Jeg har brugt kokosfibermel til romkugledejen – det giver en dejlige konsistens, og smager slet ikke igennem. Så kan du ikke lide kokos, skal du ikke lade dig skræmme 😉

– Du kan fx købe Romessens fra “Urtegaarden”, som kan købes hos Helsekost og på nettet.

7

  • Heidi

    Kan massen fryses før den bliver lavet til træstammer? Så den bare skal tøes op, trilles og pyntes? Bliver den for klistret/smuldrer/ ændrer smag?
    På forhånd tak og tak for opskriften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josephine

    Hej Pernille
    Først og fremmest så har du en af de bedst inspirerede blogs jeg har set! Dine billeder er altid så indbydende og flotte!
    Mit spørgsmål går på; hvad menes der med 1 dåse sorte bønner? Hvad er det for noget, og hvor kan det købes?
    Tak på forhånd 🙂
    Mvh Josephine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Josephine,

      1000 tak for din rosende ord 😀 Det varmer SÅ meget!
      Sorte bønner (også kaldt black beans) kan købes på dåse (som fx kidney bønner) i større supermarkeder, fx Føtex og Kvickly. Nogle gange har Kiwi, Fakta og Netto dem som spotvarer.
      Alternativt kan du købe tørrede sorte bønner i helsekost, de skal dog sættes i blød aften før og koges møre dagen efter 🙂

      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Ser helt vildt lækre ud! Hvis man bruger mandelmel i stedet for hele mandler hvor meget skal man så også bruge 4 dl eller mindre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Christina,
      Hvis du bruger mandelmel, skal du bruge rigtig finmalet mandelmel og ikke den fedtreduceret udgave (den fedtreduceret egner sig fx super godt til bagværk der skal hæve, bages i ovn og være luftigt. I denne opskrift vil du suge for meget væske og muligvis gøre romkuglemassen tør).
      Men 1 dl. finmalet mandelmel vejer ca. 35 g., hvor imod 1 dl. mandler vejer ca. 55 g. Dvs. du skal bruge mere finmalet mandelmel 😀
      Forskellen på vægten må skyldes at mandler har en skal/hinde på sig, som bliver fjernet når mandlerne males til mel. Mandlernes brune skal/hinde er faktisk super sund, og indeholder en masse gode mineraler (og det siges, at den er med til at styrke immunforsvaret), derfor bruger jeg hele økologiske mandler til denne opskrift 😀

      Rigtig god bagelyst, håber dit resultat bliver super godt 😀

      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Træstammer er virkelig min store svaghed! 😀

    http://satinawandel.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Træstammer er SÅ gode 😀 Denne opskrift er faktisk perfekt 😀 😀
      God lørdag til dig 🙂

      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knasende ”Sweet & Spicy nødder”