Kerneboller m. Birkes & Chiafrø (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)

Amerikanske pandekager m. havre- og kokosmel (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Pandekager er altså bare super lækkert om morgenen, og passer perfekt til en morgen, hvor der er rigtig god tid til at hygge. Her kommer opskriften på amerikanske pandekager – uden gluten, laktose og sukker.

De smager rigtig dejligt, indeholder fuldkorn og  minder om vaskeægte amerikanske pandekager – både smag og konsistens. Jeg har brugt kokosfibermel, som giver en rigtig god konsistens og sødme. Jeg synes faktisk ikke, at kokosfibermel smager af kokos, omend jeg er vild med kokos 😀 Så jeg vil opfordre alle til at bruge kokosfibermel, selvom man måske ikke er så vild med smagen af kokos 🙂

Pandekagerne vil også passe perfekt til en brunch, gang opskriften op til det antal personer, du skal bruge til 🙂

Pandekager til morgenmad :D Mums! Med frisk frugt, blåbær, nødder og sukkerfri syltetøj :)

Pandekager til morgenmad 😀 Mums! Med frisk frugt, blåbær, nødder og sukkerfri syltetøj 🙂

Amerikanske pandekager m. havre- og kokosmel (små pandekager til 1 pers.)

 Det skal du bruge:

1 stort æg

1 spsk. kokosfibermel

1 spsk. glutenfri havremel

½ tsk FiberHusk (den gule)

¼ tsk. ren vaniljepulver

¼ tsk. kardemomme

Et nip kanel

1 spsk. Sukrin (den alm., som ligner sukker)

2,5 spsk. mandelmælk

Kokosolie til stegning

 

Topping:

Frisk frugt – evt. banan, pære og blåbær

Sukkerfri syltetøj

Hakket mandler – eller andre nødder.

 

Sådan gør du:

  • Pisk alle ingredienserne godt sammen (undtaget kokosolie).
  • Varm kokosolie op på en pande.
  • Lav små pandekager af dejen med en spiseske (ca. 1 spsk. pr. pandekage). Lad dem stege på begge sider til de er gyldne.
  • Server pandekagerne med friskfrugt, hakket mandler og sukkerfri syltetøj.

Velbekomme 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kerneboller m. Birkes & Chiafrø (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)