Amerikanske pandekager m. havre- og kokosmel (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

”Kokos-Kikærte-Kylling Quinoasalat”

Når det skal gå hurtigt med aftensmad, er jeg virkelig tilhænger af panderetter. Her kan man snildt få brugt rester, flette en masse grøntsager ind og give den fuldskrue med krydderier.

Forleden lavede jeg denne lune quinoasalat med kikærter og en rest kylling. Selve ideen til salaten fik jeg fra en af mine tidligere opskrifter (se her).

Jeg tilføjede dog lidt andre grøntsager, kikærter og kyllingebryst.

Retten svarer til et helt måltid til en person (jeg havde dog lige lidt tilbage), skal du bruge til flere skal der bare ganges op 😀

Lun quinoasalat med kikærter og kylling :) Smager også super godt koldt dagen efter ;)

Lun quinoasalat med kikærter og kylling 🙂 Smager også super godt koldt dagen efter 😉

”Kokos-Kikærte-Kylling Quinoasalat” (måltid til 1 pers. eller tilbehør til 2 pers.)

Det skal du bruge:

0,5 dl. lys quinoa

1 fed hvidløg

1 stængel bladselleri

1/2 squash

Olie til stegning

1 nip karry

3 soltørrede dadler

1/2 spsk. Kokosmel

1 1/2 håndfuld spidskål

En rest stegt kyllingebryst

115 g. kikærter (drænet vægt)

1/2 tsk. Garam Masala

Peber

Store kokosflager til pynt

Dressing:

1.5 spsk. glutenfri soja

1/2 spsk. citronsaft

 

Sådan gør du:

  • Kog quinoa som anvist på pakken. Lad dem derefter afkøle.
  • Rør dressingen sammen.
  • Hvidløg, bladselleri og squash skæres i små tern. Steg det i olie på en varm pande, krydre med karry.
  • Skær dadlerne ud i fine tern og snit spidskål i tynde strimler.
  • Dadlerne, spidskål og kokosmel tilsættes på panden. Lad det stege i et par minutter ved svag varme.
  • Skær det færdige stegt kylling ud i mindre stykker og dræn kikærterne for væde.
  • Kyllingestykker og kikærterne skal nu på panden sammen med Garam Masala og peber. Lad det stege i et par minutter.
  • Til sidst tilsættes quinoa, vend det hele sammen på panden.
  • Anret den lune quinoasalat med kokosflager og dressing on the side.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amerikanske pandekager m. havre- og kokosmel (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)