Fantastiske sundere ”Bløde Chokoladeboller” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Verdens Bedste Gulerodsbrød (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Dette gulerodsbrød er simpelthen nok det bedste glutenfri brød, jeg har bagt hidtil. Selv min lillebror (som ikke spiser glutenfrit) bad altså om et par skiver mere – det er i sig selv noget af et kompliment 😉 Opskriften har jeg skam selv udviklet. Jo mere glutenfri bagværk jeg bager, jo mere kommer det altså til at minde om ”rigtigt” brød.

Dette brød er min nye favorit! Det er vildt godt - både smag og konsistens sidder i skabet :)

Dette brød er min nye favorit! Det er vildt godt – både smag og konsistens sidder i skabet 🙂

Brødet her er af den grovere slags, og minder mest af alt om et saftigt lyst gulerodsrugbrød. Det er b. la. lavet på glutenfri havremel, fuldkornsrismel, kikærtemel og kastanjemel. Kastanjemelet og gulerødderne giver brødet sødme, mens kernerne og havremelet medvirker til brødets grovere fremtoning. Brødet blev spist med både pålæg, pesto, honning og ost – og det spillede banjo til det hele 😉 Så der er altså tale om et all-around brød, som både børn, voksne, unge og gamle kan lidt (også selvom de ikke spiser glutenfrit :D)

Når jeg bager brød, plejer jeg altid at skære halvdelen i skiver og ligge dem på frost. Så er der altid brød på lager :D

Når jeg bager brød, plejer jeg altid at skære halvdelen i skiver og fryse dem ned. Så er der altid brød på lager 😀 Skal du bage til en hel familie, kan du fx bage dobbelt portion. 

Verdens Bedste Gulerodsbrød (opskriften giver 1 brød)

Det skal du bruge:

1/2 liter halvlunkent vand

15 g. FiberHusk (den gule)

1 tsk. fint salt

2 dl. groftrevet gulerødder

30 g. solsikkekerner

30 g. gule hørfrø (kan erstattes af alm. hørfrø)

15 g. græskarkerner

15 g. chiafrø

 

Mel og bagepulver:

1 tsk. glutenfri bagepulver

200 g. glutenfri havremel (kan du ikke finde glutenfri havremel, kan du blende glutenfri havregryn til mel)

100 g. kastanjemel

50 g. kikærtemel

50 g. fuldkornsrismel

Derudover:

Mandelmælk til pensling

Solsikkekerner til pynt

Her er banditten klar til bagning :)

Her er banditten klar til bagning 🙂

Sådan gør du:

  • Rør Fiberhusk og vand sammen i en skål. Lad det trække mindst 15 min., således det bliver til en gelé-masse.
  • Tænd ovnen på 190 grader (alm. ovn).
  • Pisk geléen med en elpisker. Tilsæt salt og pisk godt igen.
  • Gulerødderne rives groft og røres i gelémassen med en grydeske.
  • Kerner vejes af og røres i dejen.
  • Bland bagepulver og mel sammen i en separat skål.
  • Nu skal der for alvor røres godt rundt (brug evt. en røremaskine eller dejkrogene til en elpisker). Tilsæt melet lidt efter lidt, imens der røres omhyggeligt rundt.
  • Dejen skal være klistret, men kan sagtens arbejdes med vha. fugtige hænder og et meldrysset bord.
  • Dejen samles til en klump. Form dejen til et rundt aflangt brød, og placer det på en bageplade med bagepapir.
  • Rids streger i brødet med en skarp kniv, pensel med mandelmælk og drys med solsikkekerner.
  • Brødets skal bages på en lidt anderledes måde, for at opnå bedre struktur og sprødhed; Bag først brødet midt i ovnen på 190 grader i 30 min. Når de 30 min. er gået, skrues ovnen ned på 180 grader (alm. ovn), bag brødet færdig (ca. 50 min.) på de 180 grader. Den totale bagetid er 1 time og 20 min. Brødet skal være gyldent og lyde hult, når du banker under det.
  • Lad det varme brød køle af på en rist.

Brødet er også blødt og saftigt dagen efter. Når du ikke at spise hele brødet, kan det sagtens fryses (evt. i skiver med madpapir i mellem).

gulerodsbrød4

Rigtig god bagelyst 🙂

1

  • Tanya

    Er din hjemmeside stadig aktiv? 🙂 den er super fin!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fantastiske sundere ”Bløde Chokoladeboller” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)