"Kikærte-Mango Salat m. ovnbagte tomater og oliven"

Sunde & Sprøde “Knækbrød m. mandelmel & masser af kerner” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Denne opskrift på knækbrød er uden tvivl den bedste, jeg nogensinde har prøvet! Knækbrødene er sprøde, fyldt med smag og bedst af alt smager de som “smørbagte kiks” – uden at være det 😉 

Super sprøde knækbrød der indeholder en masse gode ingredienser :D

Super sprøde knækbrød der indeholder en masse gode ingredienser 😀

Knækbrødene kan holde sig længe i en kagedåse, og er en genial ting at have på lageret, når lækker sulten melder sig 😀

Disse knækbrød indeholder b.la. mandelmel, fuldkorn, masser af kerner og kun 1/2 dl. olie 😉

knækbrød.jpg2

“Knækbrød m. mandelmel & masser af kerner” (1 hel bageplade)

Det skal du bruge:

Tørre ingredienser:

70 g. majsmel

60 g. glutenfri havremel

25 g. alm. mandelmel

1 dl. solsikkekerner

1 dl. hørfrø

0,5 dl. græskarkerner

0,5 dl. sesam

1/2 tsk. salt

 

Våde ingredienser:

2 1/2 dl. kogende vand

1/2 dl. olivenolie

 

Knækbrødene skal bages over 2 omgange. De skal nemlig først skæres ud efter første bagning :)

Knækbrødene skal bages over 2 omgange. De skal nemlig først skæres ud efter første bagning 🙂

Sådan gør du:

– Kog vandet.

– Hæld det kogende vand i en skål, rør olie og salt i.

– Tilsæt resten af de tørre ingredienser – og rør dejen godt sammen (brug evt. dejkrogende på en elpisker).

– Tænd ovnen på 150 grader (alm. ovn).

– Fordel dejen på et stykke bagepapir, læg et nyt stykke bagepapir ovenpå og rul dejen flad med en kagerulle (sørg for at dejen passer til din bageplades størrelse).

– Sæt bagepladen midt i ovnen på 150 grader (alm. ovn), og bag det store knækbrød i ca. 30 min.

– Ta’ bagepladen ud af ovnen. Skær knækbrødet ud i passende størrelse. Du kan fx lave 25 store knækbrød eller 36 mindre (lidt a la kiks).

– Sæt bagepladen ind i ovnen igen. Nu skal knækbrødene bage færdig. Bag knækbrødene i ca. 25-30 min. (hold godt øje med din ovn, ovne kan jo opføre sig forskelligt).

– Lad de varme knækbrød køle helt af på en rist.

– Når knækbrødene er kolde, opbevares de i en tætsluttet beholder eller kagedåse.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Kikærte-Mango Salat m. ovnbagte tomater og oliven"