Sensommer "Broccoli-Pære-Squash Salat"

Den sprødeste “Glutenfri Kartoffelpizza” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Bunden er knasende sprød, fyldet er simpelt og smagen er en oplevelse for sig selv 🙂

Glutenfri kartoffelpizza med en lækker sprød bund. Den er uden OST? Og tro mig, det mangler den slet ikke ;)

Glutenfri kartoffelpizza med en lækker sprød bund. Den er uden OST? Og tro mig, det mangler den slet ikke 😉

Denne opskrift på glutenfri kartoffelpizza serverede jeg, som en del af en italiensk anti-pasti middag. Middagen bestod af flere små italienske retter (lidt ala tapas bare på italiensk :D), b. la. italienske kødboller, en italiensk ovnret med squash og skinke, salat og en masse snacks til at nuppe fra skålen.

Her er et lille overblik over den italienske middag :)

Her er et lille overblik over den italienske middag 🙂

Det skal lige understreges, at selvom pizzabunden hverken indeholder hvedemel, pizzamel, tipo 00 mel osv. Så har jeg ALDRIG fået så sprød en bund før, som efter jeg spiser glutenfrit og bager glutenfri pizza.

Med min erfaring som glutenfri-bager mixer jeg ALTID flere forskellige mel – det giver det BEDSTE resultat, hvad angår smag, struktur og hævning. På denne måde risikerer man heller ikke, at ens pizza smager af majs eller ris 😉 Er du blevet nysgerrig på mere pizza, kan du også tjekke denne opskrift ud 🙂

pizza3

“Glutenfri Kartoffelpizza”

(opskriften svare til 2 pers. og giver 4 små pizzaer. Lav dobbelt portion hvis der skal 4 til bords, og pizzaen er hovedret)

Det skal du bruge:

Pizzabund:

12,5 g. gær

1/2 tsk. alm. Sukrin

1,75 dl. fingervarmt vand

1/2 tsk. havsalt

1/2 spsk. olivenolie

50 g. fuldkornsrismel

30 g. boghvedemel

20 g. glutenfri havremel

13 g. (ca. 1 spsk.) sesammel

13 g. (ca. 1 spsk.) majsmel

1 spsk. FiberHusk (den gule pakke)

Fyld:

Olivenolie til at pensle på dejen

250 g. rå nye kartofler

3-4 fed hvidløg

Havsalt

Chiliflager

Frisk Rosmarin

Sådan gør du:

– Rør vand og Sukrin sammen i en skål. Gæret smuldres og røres sammen med vandet. Lad det stå og trække i ca. 10 min.

– Salt og olie blandes i vandet.

– Melet vejes af og blandes i en separat skål sammen med FiberHusk.

– Rør melet i vandet lidt efter lidt, imens der røres godt rundt i dejen.

– Ælt dejen i ca. 5 min. Brug evt. en røremaskine eller dejkrogene på en elpisker.

– Til sidst samles dejen til en stor kugle med hænderne. Placer dejen i en skål med et fugtigt viskestykker over. Lad dejen hæve et lunt sted i 40-60 min.

– Tænd ovnen på 220 grader (alm. ovn). Forvarm en pizza bagesten eller en bradepande i ovnen, så du får super sprøde pizzabunde.

– Drys et tynd lag fuldkorns rismel på køkkenbordet.

– Del dejen i 4 lige store dele, og rul dem ud til 4 tynde pizzaer (jo tyndere desto sprødere pizza får du).

– Placer dine pizza på et stykke bagepapir – der kan lige præcis være 4 stks. på en bageplade.

– Pensel olivenolie på bundene.

– Vask og skrub kartoflerne, behold gerne skræl på, skær dem i papirtynde skiver og fordel skiverne på pizzaerne.

– Pres hvidløg over pizzaerne, dryp til sidst med olivenolie, drys med havsalt, chiliflager og frisk rosmarin.

– Bag pizzaerne gyldne i midten af ovnen på 220 grader (alm. ovn) i ca. 15-20 min. enten på en forvarmet bagesten eller bradepande.

Bon appetit 😀

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sensommer "Broccoli-Pære-Squash Salat"