Coconut-Curry-Chicken Wok (glutenfri & laktosefri)
Efter en dejlig jul med masser af marcipan, chokolade, kanel, risengrød og flæskesteg higer jeg bare efter noget HELT andet. Her til aften blev det så til cremet wok med masser af forskellige grøntsager, ingefær, chili og hvidløg.
Det fede ved denne wok ret er, at der lister sig et bredt spekter af forskellige og også lidt utraditionelle wokgrøntsager ind; b. la. bladselleri, squash, peberfrugt og løg.
Ingefær og hvidløg er jo kendt for at styrke immunforsvaret (influenzabølgen er ret heftig i tiden), og så smager det jo bare super godt!
Coconut-Curry-Chicken Wok (nok til 4-5 pers.)
Det skal du bruge:
4 store kyllingbrystfileter
Olivenolie til stegning
4 fed hvidløg
1/2 spsk. revet frisk ingefær
Skal og saft af 1/2 øko citron
1 frisk rød chili (u. kerner)
2 mellem store løg
1,5 rød snack peberfrugt
1 stor squash
3 store stængler bladselleri
5 mellem store gulerødder
4 tsk. medium karry
1 stor dåse kokosmælk
Salt og peber
Tilbehør:
Brune fuldkorns ris til 4-5 pers. (beregn ca. 1 dl. pr. person)
Tørret mango skåret i små stykker (fx fra Urtekram)
Cashewnødder
Kokosflager
Sådan gør du:
– Snit løg, peberfrugt, squash, bladselleri og gulerødder i tynde ensartet strimler.
– Skær kyllingbrystfileterne i strimler.
– Vand bringes i kog, når det koger tilsættes salt og ris. Lad risene koge efter hvad der står anvist på pakken.
– Varm lidt olie op i en wok. Når wokken er varm brunes kyllingstrimlerne deri. Når det næsten er færdig tilsættes, revet ingefær, revet citronskal, presset hvidløg og fint hakket chili (uden kerner).
– Ta’ de brunede kyllingstrimler af wokken.
– Strimlerne af løg lynsteges nu på wokken i olie – tilsæt karry.
– Nu skal resten af grøntsagerne på wokken. Lynsteg dem i få minutter (pas på med at “koge” grøntsagerne for længe, da grøntsagerne så vil miste deres “bid”/sprødhed).
– Kokosmælken tilsættes og kyllingstrimlerne skal tilbage i wokken – lad det småsimre i nogle minutter.
– Til sidst tilsættes citronsaft og der smages til med salt og peber.
– Server den rygende varme ret med ris, cashewnødder, tørret mango stykker og kokosflager.
Værsgo’ at spis – velbekomme 🙂
But the group that combibed cardio andd weight workouts lost close to 62 cm, nearly triple the amouhnt of the aerobic
only group. A trim, flat stomach iss an essential part of that
look too. These muscles in most cases require different flat stomachs pinterest stomach workoutss to properly
eliminate the fat that has been stored up and hidden inn them.