Verdens Bedste Gulerodsbrød (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

”Fuldkorns Majs-Tortillas” (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)

Tortillas, Burritos, Wraps, madpandekager eller bare majspandekager 😀 Kært barn har mange navne og betegnelser 😀

Sprøde Tortillas lavet på majs-, havre- og kikærtemel :)

Sprøde Tortillas lavet på majs-, havre- og kikærtemel 🙂

Her kommer opskriften på tortillas lavet på majsmel, havremel & kikærtemel. De har en blød midte og er sprøde udenpå – præcis som en tortilla skal være 😉

Dejen er nem at arbejde med, slipper panden og smager suverænt.

Jeg serverede pandekagerne for en flok der ikke spiser glutenfrit, og de var vilde med pandekagerne (og nævnte slet ikke, at de smagte ”sundt”). Så her er altså tale om en ny aftensmad klassiker 😀

majstortillas2

De her smækre tortillas blev serveret med mexicansk pandekagefyld og en simpel salat (opskriften på disse lander på bloggen senere). Du kan fylde tortillas’ne med alt lige fra oksekød, kylling, bønner, parmaskinke osv., de kan nemlig gå til det meste 🙂

 

”Fuldkorns Majs-Tortillas” (ca. 10-15 stk.)

Det skal du bruge:

5 store æg

1 tsk. salt

3 dl. vand

250 g. majsmel

100 g. glutenfri havremel (alternativt kan du blende glutenfri havregryn til mel)

50 g. kikærtemel

1/2 tsk. FiberHusk (den gule)

3 dl. mandelmælk

2 spsk. olivenolie

Lidt olivenolie til stegning

 

Sådan gør du:

  • Pisk æg og salt sammen med en elpisker.
  • Tilsæt vand og pisk igen.
  • Bland mel og FiberHusk i dejen, imens der piskes.
  • Til sidst tilsættes mandelmælk og olie.
  • Lad dejen trække i køleskabet i ca. 20 min.
  • Smelt lidt olie på en varm pande.
  • Bag dine tortillas på panden ved middel varme, hold dem evt. lune mellem 2 tallerkener (jeg brugte ca. 1 dl. dej til hver tortilla, og jeg fik 15 mellemstore i alt).

Har du tortillas tilbage, kan de sagtens gemmes i køleskabet til dagen efter. De vil fx være geniale at bruge til madpakken 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens Bedste Gulerodsbrød (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)