2 * spændende indiske salater – “Indisk-inspireret Kartoffel-Blomkålssalat” & ”Quinoasalat m. dadler & kokos”
Så er der 2 spændende indiske-inspireret salater på bloggen 😀 Nemlig en bagt kartoffelsalat og en Quinoa-salat med spidskål, dadler og kokos – mums, siger jeg bare 😉
Jeg blev inspireret af bogen “Suveræne Salater”, da jeg skulle lave kartoffelsalaten, og quinoa-salaten var forskellige indtryk, der pludselig forvandlede sig til en salat 😉
Begge salater var en del af min indiske-middag, hvor der også blev serveret kødboller, bønnedip og “Sweet & Spicy nødder” m. en grønsalat vendt i olie og citronsaft.
Det var en masse lækkerier samlet på et bord 😉
Indisk-inspireret Kartoffel-Blomkålssalat (nok til 5-6 pers.)
Det skal du bruge:
Ca. 1 kg. små babykartofler m. skræl
Salt
Et lille blomkål (ca. 350 g.)
Marinade:
1,5 spsk. Garam Masala
1,5 spsk. olivenolie
Dressing:
1 dl. + 1 spsk. laktosefri yoghurt
1,5 spsk. citronsaft
Salt og peber
Derudover:
140 g. cherrytomater (ca. 10 stk.)
150 g. sugarsnaps/sukkerærter
40 g. cashewnødder u. salt til pynt
Sådan gør du:
– Tænd ovnen på 225 grader (varmluft).
– Kartoflerne skrubbes og renses (behold skrællen på), og skæres ud i halve.
– Rør marinaden (olie og Garam Masala) sammen.
– Kartoflerne blandes med marinaden. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, drys med salt og bag dem i ovnen i ca. 10 min. (efter de 10 min. skal blomkålen også ind i ovnen)
– Blomkålen skyldes og renses grundigt. Skær det herefter ud i små buketter (ca. 3 cm. lange og 2-2,5 cm. tykke).
– Blomkålsbuketterne blandes med kartoflerne på bagepladen – bag det hele i ca. 20 min., vend det af og til (hold godt øje, blomkålen med endelig ikke blive brændt).
– Lad de færdigbagte kartofler og blomkålsbuketter afkøle.
– Rør dressingen sammen, smag den til med salt og peber.
– Hæld dressingen over de afkølede kartofler og blomkålsbuketter – bland det godt sammen.
– Sukkerærterne blancheres (kog dem i 2 min., hæld derefter kold vand over), og deles derefter i halve.
– Cherrytomaterne deles i halve (eller kvarte afhængig af størrelsen).
– Vend halvdelen af sukkerærterne og cherrytomaterne i kartoffel/blomkålssalaten (gem resten til pynt).
– Rist cashewnødderne på en tør pande.
– Pynt kartoffelsalaten med resten af sukkerærterne, cherrytomater og ristede cashewnødder.
Kartoffelsalaten er ikke overdøvet af masser af dressingen, men de spændende krydderier og grøntsager er i derimod i fokus 🙂
Indisk-inspireret ”Quinoasalat m. dadler & kokos” (nok til 4 pers.)
Det skal du bruge:
2 dl. lys quinoa (jeg brugte den fra ”Urtekram”)
4 dl. vand
Salt
1 stort rødløg
Olivenolie
1/2 tsk. glutenfri karry (medium stærk)
2 spsk. kokosmel
1 ½ dl. soltørret dadler
½ spsk. Garam Masala
200 g. spidskål
2 spsk. Olivenolie
4 spsk. kokosflager (de store)
1 lille håndfuld hakket persille
Sådan gør du:
- Skyld quinoafrøene grundigt under vand i en si.
- Kog quinoa’ne møre og bløde i letsaltet vand (følg anvisningen på pakken, ofte tager det ca. 20-25 min.).
- Lad de færdig kogte quinoa køle af.
- Rødløg hakkes fint og dadler skæres i små tern.
- Varm en pande op med en god slat olivenolie.
- Når panden er varm tilsættes karry – svits karryen på panden.
- Tilsæt hakket rødløg, og lad det blive gyldent på panden (pas på løget ikke brænder på).
- Dadelternene og kokosmelet tilsættes – lad det hele stege i ca. 1 min.
- Kom de kogte quinoa på panden, vend det hele rundt og lad det stege i ca. 2 min.
- Til sidst tilsættes Garam Masala, bland det hele godt sammen, og giv det et sidste minut på panden.
- Ta’ panden af det varmeblus og lad det afkøle.
- Snit spidskål i ultra tynde strimler. Kramspidskålet med olivenolie, så det bliver dejligt mørt.
- I en serveringsskål blandes spidskålen med quinoa-blandingen.
- Pynt med kokosflager og hakket persille.
Serveringsforslag:
Du kan servere en simpel dressing lavet af olie og lidt citronsaft til quinoasalaten. Så kan man selv hælde lidt ekstra væde på salaten 🙂
Tip:
– Quinoa er små glutenfri frø. De inderholder en masse fibre, antioxidanter og naturlige proteiner 🙂
Ingen kommentarer endnu