Honning karamelliseret søde kartofler

Sunde Krydret Æble-muffins (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Æblekager hører efteråret til – og da julen snart står for døren (læs: julebag i stor stil), blev jeg nødt til at bage disse æblemuffins på en helt almindelig torsdag 😀 

De smager faktisk bedre end de ser ud – og min familie som er ret skeptiske overfor “sundheds-kager”, sagde “go” for dem 😀

Denne æblemuffins-opskrift er inspireret af en opskrift, jeg har stødt ind i på flere forskellige blogs, b. la. hos  bloggeren Caroline Thorsfelt . Jeg har selvfølgelig leget lidt med flere forskellige krydderier 😉

Sunde og lækre :D De er faktisk så "sunde" - at de er tilladt til morgenmad :D

Sunde og lækre 😀 De er faktisk så “sunde” – at de er tilladt til morgenmad 😀

Sunde Krydret Æble-muffins (ca. 12-14 stk) 

Det skal du bruge:

Æbleblanding

3 store æbler

1 spsk. kanel

1/2 tsk. kardemomme

1/2 tsk. vaniljepulver

2 spsk. Sukrin Gold

Dej

1 spsk. Sukrin Gold

1 stort æg

1 dl. laktosefri yoghurt naturel

3 spsk. fedtreduceret mandelmel

2 spsk. kokosfibermel

1 spsk. loppefrøskaller/Husk

1 tsk. bagepulver

Sådan gør du:

  • Ovnen tændes på 200 grader.
  • Skræl æblerne og skær dem i små fine tern.
  • Bland æbleternene med kanel, kardemomme, vanilje og Sukrin Gold i en skål – rør det godt sammen.
  • I en anden skål pisker du æg og Sukrin Gold sammen.
  • Tilsæt mandelmel, kokosfibermel, loppefrøskaller og bagepulver – pisk det hele godt sammen.
  • Bland æbleblandingen i dejen og rør det grundigt sammen.
  • Fordel dejen i muffinforme (dejen er ikke flydende som en “almindelig” kagedej)
  • Sæt alle muffins på en bageplade og bag dem midt i ovnen på 200 grader i ca. 20-25 min (de skal være gyldne).
Duften af lun kanel, kardemomme, vanilje og æbler skal man ikke kimse af ;)

Duften af lun kanel, kardemomme, vanilje og æbler skal man ikke kimse af 😉

Tips:

Server de lune muffins med laktosefri cremefraiche/yoghurt rørt med lidt ren vanilje og lakridspulver.

Muffinsne er fryseegnet.

En klat vaniljecreme og hjemmelavet æblekompot på toppen - det er bare lykken :)

En klat vaniljecreme og hjemmelavet æblekompot på toppen – det er bare lykken 🙂

Næste indlæg

Honning karamelliseret søde kartofler