”Kokos-Kikærte-Kylling Quinoasalat”

De lækreste “Rocky Road Cupcakes” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Åååh yes, jeg har sørme næsten overgået mig selv med denne opskrift 😀 Chokolade-cupcakes (eller muffins) smager godt, orangechokolade er gude skønt og Rocky Road er vanvittig godt 😀 PRØV lige at forstille dig alle delene mixet sammen i en skøn forening 😀 

Rocky Road Cupcakes :D Det er pt. en af mine yndlings kager :D

Rocky Road Cupcakes 😀 Det er pt. en af mine yndlings kager 😀

Opskriften består af 2 dele; en chokolade-muffins og topping.

Chokolade muffins/cupcake opskriften er samlet set baseret på rødbede, glutenfri havremel, Sukrins gode mandelmel og selvfølgelig kakao 😉 Derudover har jeg i dejen anvendt en hjemmelavet orangechokolade – det giver lige lidt kant og ekstra nydelse 😀 Muffins’ne har en lækker smag af dyb chokolade, og smager slet ikke af sundhed eller rødbede 😀 Konsistensen er fantastisk, og så er de dejlig bløde inden i 😀

Rocky Road toppingen er altså creme de la creme 😀 Den kombination gør kagen til en spændende, anderledes og yderst velsmagende sag. De bløde og søde marshmallows får modspild af de saltede peanuts, og den mørke chokolade passer perfekt til de grønne pistacienødder. Hele denne sammensætning  sparker altså mås sammen 😀

cupcake3

Kagerne ser både festlige ud og passer derfor både til fest og hverdags-luksus 😀

Jeg kan varmt anbefale jer at lave denne opskrift, da disse kager bare smager af mere (yes, jeg har allerede guffet 3 stks. 😉 De er jo både sukkerfri og fyldt med gode sager :D)

Rocky Roads Cupcakes (opskriften giver 10 stk.)

Det skal du bruge:

 Rødebede Chokolade-muffins

85 g. rå rødbede

1 spsk. mandelmælk

2 æg

1 spsk. smeltet kokosolie

55 g. laktosefri yoghurt naturel

1 dl. mandelmælk

100 g. glutenfri havremel (har du ikke havremel, kan du blende glutenfri havregryn til mel)

40 g. fedtreduceret mandelmel

30 g. alm. Sukrin (det der ligner alm. sukker)

30 g. Sukrin Gold

2 tsk. ren vaniljepulver

4 spsk. sukkerfri kakaopulver (jeg bruger dén fra Urtekram)

1 lille knivspids salt

2 tsk. glutenfri bagepulver (fx Urtekram)

55 g. smeltet sukkerfri og laktosefri mørk chokolade

1 tsk. revet appelsinskal fra en usprøjtet øko appelsin

 

Rocky Road Topping:

45 g. sukkerfri skumfiduser/marshmallows (kan købes i helsekost)

15 g. saltede peanuts

20 g. usaltede pistacienødder

60 g. sukkerfri og laktosefri mørk chokolade

 

Sådan gør du:

Rødebede Chokolade-Muffins:

  • Tænd ovnen på 180 grader (alm. ovn).
  • Smelt kokosolie – lad det afkøle.
  • Skræl rødbeden, hak den i tern, herefter skal den sammen med mandelmælk foodprocesses/blendes til en grov rødebede pure.
  • Hæld rødbede-pureen i en skål. Tilsæt æg, afkølet smeltet kokosolie, yoghurt og mandelmælk. Pisk det godt sammen med en elpisker.
  • Tilsæt havremel, mandelmel, Sukrin, Sukrin Gold, vaniljepulver, kakao, salt og bagepulver – pisk dejen omhyggeligt.
  • Smelt chokoladen over vandbad og riv appelsinskal helt fint. Når chokoladen er smeltet, røres appelsinskallen i chokoladen (Vupti, så har du hjemmelavet orangechokolade)
  • Rør den smeltet orangechokoladen i kagedejen.
  • Fordel dejen i muffinforme. For at kagen ikke flyder ud under bagning, kan du bruge silikone eller folie muffinforme som støtte til dine papirsforme. Dejen hæver en lille smule under bagning, så bare fyld dine forme næsten helt op.
  • Bag dine muffins midt i ovnen på 180 grader (alm. ovn) i ca. 30-35 minutter. Muffins’ne skal efter bagningen være svampet. Stikker du i kagen med en kødnål, må der gerne hænge en bitte smule dej fast, for de skal i ovnen igen.

 

Her er kagerne taget ud af ovnen. Så skal de bare pyntes med topping, og have den sidste tur i ovnen ;D

Her er kagerne taget ud af ovnen. Så skal de bare pyntes med topping og have den sidste tur i ovnen ;D

Rocky Road topping:

  • Imens dine muffins er i ovnen, forberedes topping.
  • Skær/klip skumfiduserne ud i mindre stykker.
  • Hak pistacienødderne, peanuts og chokoladen i grove stykker.
  • Når muffins’ne kommer ud af ovnen, toppes de med skumfiduser, peanuts og pistacienødder. Til sidst fordeles den hakkede chokolade over de små kager.
  • Bag dem ganske kort i ovnen igen ved 180 grader i ca. 3-4 minutter. Kagerne er færdige, når skumfiduserne begynder at flyde ud og blive gyldne (pas på med ikke at give kagerne for meget, så kan du risikere at kagen bliver tør).
  • Lad dine muffins afkøle på en rist.

Værsgo’ at nyd’ de lækreste Rocky Roads kager 😀

 

De færdige cupcakes - smeltet og gylden skumfidusser er altså bare en vinder :D

De færdige cupcakes – smeltet og gyldne skumfidusser er altså bare tosset godt 😀

Tips og Rocky Road ævl:

  • Vil du kun lave muffins uden topping, skal de bage i et par minutter ekstra (ca. 35-40 min. i alt).
  • Opbevar dine muffins på køl eller et køligere sted – så kan de holde sig i ca. 3 dage.
  • De kan fryses (yes, også med topping). Lad dem tø op på køkkenbordet, når de skal spises fra frost.
  • Jeg har brugt mandelmælk i denne opskrift, men andet alternativt mælk (kokos-, soja-, ris- og laktosefrimælk) kan også bruges.
  • Du kan købe sukkerfri og mælkefri mørk chokolade hos din helsekost.
  • Hvis du ikke tåler mælk, kan du bruge sojayoghurt i stedet for laktosefri yoghurt.

4

  • Louise Petersen

    Tak for en lækker lækker opskrift. Jeg har for nyligt blevet konstaterer glutenallergiker og er på jagt efter opskrifter. Jeg er desværre ikke så vildt med rødbede. Tror du de kan erstattes med blendet gulerod eller squash ?? Tror du også den kan bages som 1 kage ?? Og i hvor stor en form og hvor lang tid ?? Undskyld alle spørgsmålene.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Hej Louise,
      Du kan SLET IKKE smage rødbede i denne opskrift. Det lover jeg dig 😉 Men du kan da prøve med gulerod, hvis du slet ikke tør 😀 Squash afgiver utrolig meget væske, så der vil du skulle bruge mere mel.
      Jeg har lavet 2 opskrifter på store kager med chokolade. En brownie og en svampet chokoladekage (find opskrifterne herinde på bloggen) 😀 De er super gode, og der står en præcis vejledning 🙂
      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    De ser virkelig lækre ud! Du har skrevet, at du både bruger 1 spsk mandelmælk og 1 dl mandelmælk til kagedejen. Hvor meget skal der bruges? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • fabfood

      Yes, og det er nemlig rigtigt 😀
      1 spsk. mandelmælk til rødebedepuréen 😀
      Og 1 dl. i selve dejen 😉

      Knus Pernille

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

”Kokos-Kikærte-Kylling Quinoasalat”