Bagt Appelsin m. Juleknas & Vaniljecreme (glutenfri, laktosefri & sukkerfri)
Bagte frugter smager fantastisk godt. Frugternes sødme træder i karakter og bliver mere intense.
Appelsiner høre sig til julen, det kan vi vist ikke komme udenom 😉 Jeg fik derfor lyst til at eksperimentere med denne julede citrusfrugt 🙂
Når en appelsin bliver bagt bliver den ret kraftfuld i smagen – lidt ligesom en bagt banan. Det smager super lækkert, og det er ret spændende, at smage appelsinen på denne mere dominerende måde 🙂
Denne opskrift spiste jeg til morgen, men den kan sagtens bruges til brunch eller dessert. Til dessert ville vaniljeis passe perfekt 🙂
“Bagt Appelsin m. Juleknas & Vaniljecreme” (1 pers.)
Det skal du bruge:
1 appelsin
1/4 tsk. ren vaniljepulver
1/4 tsk. kanel
1 tsk. Sukrin Melis
Hakket hasselnødder
Vaniljecreme:
Ca. 1,5 dl. laktosefri yoghurt (A38, cultura, skyr m.m. kan bruges hvis du tåler laktose)
1 tsk. Fiber Husk
1 knivspids ren vaniljepulver
ca. 5 dråber stevia
Toppping:
Et par hakket tørret figner
Friske blåbær
Sådan gør du:
– Tænd ovnen på 200 grader.
– Skær appelsinen i både (for at appelsinen ikke skal smage bittert, skal det hvide på skindet fjernes).
– Beklæd et lille ildfastfad med bagepapir.
– Fordel appelsinbådene i fadet. Drys krydderier og hakket hasselnødder over.
– Bag appelsinbådene i ovnen på 200 grader i 15-20 min.
– Rør yoghurt, Fiber Husk, vaniljepulver og stevia sammen til en creme.
– Hak fignerne i små stykker og vask blåbærene.
– Når appelsinbådene er færdigbagt, anrettes de på en tallerken sammen med vaniljecremen. Top med hakket figner og blåbær.
Tips:
– Har du ikke Sukrin eller Stevia, kan du dryppe honning på appelsinbådene, inden de skal bages.
– Er der meget tyk skind på din appelsin, kan appelsinen hurtig blive bitter – fjern derfor det værste af skindet.
– Vil du bruge den bagte appelsin som dessert, vil en god vaniljeis passe perfekt til. Den bagte appelsin er i sig selv meget sød, så en klat cremefraiche (evt. laktosefri) ville give et perfekt modspil.
Ingen kommentarer endnu