Sprøde "Kastanje Pandekager" med fuldkorn (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Lækre Mini Donuts m. vanilje/citron & orangechokolade (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Her kommer opskriften på lækre bløde og saftige donuts. De er helt fri for gluten, raffineret sukker og laktose, så alle kan være med 😀 De små delikate donuts smager fantastisk, og er ret så nemme at lave. 

Bløde og saftige forårs donuts med smag af vanilje og citron :)

Bløde og saftige forårs donuts med smag af vanilje og citron 🙂

Jeg har anskaffet mig en mini-donut bageform, og den blev i går indviet med succes 😀 Jeg surfede lidt rundt på nettet, lod mig inspirere af flere forskellige opskrifter, og brugte samtidig min egen bageviden – Vupti så var der tryllet delikate lune kager frem, som blev nydt i forårs solen.

Jeg har toppet mine donuts med orangechokolade - det smager viiiildt godt :)

Jeg har toppet mine donuts med orangechokolade – det smager viiiildt godt 🙂

Mini Donuts m. vanilje/citron & orangechokolade (opskriften giver ca. 8-9 stk.)

Det skal du bruge:

 Tørre ingredienser:

60 g. alm. mandelmel (ikke fedtreduceret)

0,5 tsk. glutenfri bagepulver (fx fra Urtekram)

0,5 tsk. natron

1/4 tsk. ren vaniljepulver

Et nip kanel

1 tsk. alm. Sukrin

Våde ingredienser:

1 stort æg

1/2 spsk. mandelmælk

1/2 spsk. agave

½ spsk. honning

1 tsk. (med top) blød kokosolie

1/2 tsk. revet citronskal fra en usprøjtet øko citron

 

Smagsneutral olie til at smøre formene med (fx solsikkeolie)

 

Orangechokolade topping:

30 g. sukkerfri mørk chokolade

1/2 tsk. agave

1/2 tsk. revet appelsinskal fra en usprøjtet øko appelsin

Evt. frysetørret hindbær til pynt

 donuts3

Sådan gør du:

  • Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • I en anden skål piskes de våde ingredienser sammen med en elpisker.
  • Hæld lidt efter lidt de tørre ingredienser over i den våde masse – i mens der piskes.
  • Dejen skal være blød og glat.
  • Hæld dejen over i en sprøjtepose (eller i en alm. frysepose, hvor der klippes et lille hul forneden).
  • Smør donutformen med olie.
  • Sprøjt dejen i formene. Hver opmærksom på, at dejen hæver lidt under bagning. Formene skal der for ikke fyldes helt op til randen, men skal derimod fyldes ca. 80 % op.
  • Bag dine donuts midt i ovnen på 180 grader (alm. ovn) i ca. 10 min. Donuts’ne er færdige når de er gyldne. (Hold godt øje, de må endelig ikke blive brændte).
  • Lad donuts’ne køle lidt af, vend dem derefter ud af formene.
  • Smelt chokoladen over vandbad. Rør agave i chokoladen og smag til med fint revet appelsinskal.
  • Dekorer de lune donuts med orangechokolade og drys evt. med frysetørret hindbær.

Nyd dine nybagte lune donuts med en god kop kaffe 🙂

Donuts’ne er bedst på selve dagen, hvor de er bløde og saftige.

 

Imponer dine påskegæster, og server mini donuts til kaffen :D

Imponer dine påskegæster, og server mini donuts til kaffen 😀

Donut Tip:

  • Får du ikke spist alle dine donuts, kan de sagtens fryses. Lad dem tø op på køkkenbordet, og giv dem evt. en kort tur på brødristeren/bordgrillen. Vendt evt. med at dekorere alle donuts’ne.
  • Det er super nemt at lave donuts – og de smager bare allerbedst, når de er nybagte. Det kan faktisk sammenlignes lidt med pandekager eller vafler 😀
  • Har du ikke en donutform, kan du med en sprøjtepose sprøjte små tykkere runde ringe på bagepapir.
  • Du kan også dekorere dine donuts med alm. smeltet mørkchokolade, glasur lavet af Sukrin Melis eller med coconutcream/kokossmør.
  • Har du ikke frysetørret hindbær, vil hakket nødder eller kokosflager også pynte flot.
  • Jeg har brugt en silikone form til minidonuts. Formen kan købes mange steder på nettet.
  • Hæld evt. den smeltet chokolade over i et kræmmerhus lavet af bagepapir. Klip et lille hul for neden, og sprøjt chokolade på dine donuts.
   

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprøde "Kastanje Pandekager" med fuldkorn (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)