Lækre Mini Donuts m. vanilje/citron & orangechokolade (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

“Grove Kastanje Boller” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

Glutenfri bagværk behøver ikke at blive hårdt, tørt og smage af støv 😉 Denne opskrift på grove kastanje boller er et godt eksempel på, at glutenfribrød kan smage fantastisk godt.

Nybagte boller - bløde og svampet indeni og sprøde udenpå :D

Nybagte boller – bløde og svampet indeni og sprøde udenpå 😀

Jeg købte, for noget tid siden kastanjemel i Salling. Der blev i dag eksperimenteret med en ny opskrift med kastanjemel i køkkenet, og det endte ud i et super vellykket resultat.

Bollerne er bløde og saftige inden i – og jeg er især begejstret over bollernes struktur. De ligner og smager som “rigtige” boller. Kastanjemel er faktisk en lidt undervurderet mel – den giver en mægtig god og lidt sødlig smag. Kastanjemelet har i denne opskrift fået selskab af havremel, fuldkorns rismel og sesammel. Det var et heldigt sats, jeg lavede, for uhmm de er bare tosset gode 😀 Sprødheden er at finde uden på bollerne, for de er nemlig sprøde udenpå og bløde indeni 😉

Bollerne har den dejligste struktur og smager himmelsk :)

Bollerne har den dejligste struktur og smager himmelsk 🙂

“Grove kastanje boller” er velegnet til frokost som morgenbolle eller til eftermiddags hyggen. Jeg stemmer for, at alle bør prøve at bage disse boller – for de er en sand vinder 😀

Jeg fik 12 flotte boller ud af min portion :D Så er fryseren fyldt lidt op igen.

Jeg fik 12 flotte boller ud af min portion 😀 Så er fryseren fyldt lidt op igen.

“Grove Kastanje boller” (10-12 stk.)

Det skal du bruge:

1/2 liter lunkent vand (det må endelig ikke være for varmt, da FiberHusken vil klumpe sammen)

15 g. FiberHusk (den gule)

1 tsk. fint salt

60 g. glutenfri havregryn

80 g. kastanjemel (kan købes hos Helsekost, Matas og i specialforretninger)

30 g. fedtreduceret sesammel (fra Funktionel Mad)

50 g. fuldkorns rismel (fx fra Urtekram)

170 g. glutenfri havremel

 

5 spsk. havregryn til pynt

2,5 spsk. sesamfrø til pynt

Solsikkeolie til at pensle/dryppe bollerne med

 

Bollerne mangler lige, at blive penslet med olie - og så er de klar til en tur i ovnen :D

Bollerne mangler lige, at blive penslet med olie – og så er de klar til en tur i ovnen 😀

Sådan gør du:

  • Vand og FiberHusk røres sammen. Lad det trække i ca. 20 min., således det bliver til en tyk gelé.
  • Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn)
  • Pisk vand og Fiberhusk gelén med en elpisker. Tilsæt salt og pisk igen.
  • Alt melet måles af og blandes sammen i en skål.
  • Tilsæt mel lidt efter lidt i gelémassen i mens der røres rundt. Brug evt. dejkroge til en elpisker eller en røremaskine.
  • Rør dejen rigtig godt sammen – den skal være som en tyk, klistret grød.
  • Form bollerne med fugtige hænder. Bollerne hæver en lille smule opad under bagningen, så gør dem evt. en lille smule flade og brede.
  • Vend de fugtige boller i havregryn og sesam og sæt dem på en bageplade med bagepapir.
  • Pensel/dryp bollerne med lidt solsikkeolie – så får de en dejlig sprød og gylden overflade.
  • Bag bollerne midt i ovnen på 200 grader (alm. ovn) i ca. 30 min. Bollerne er færdige, når de er let gyldne og hule, når du banker på undersiden.
  • Køl bollerne af på en rist.

Bollerne er fryseegnet.

Rigtig god bagelyst 😀

2

  • Christina

    Er lige stødt på denne opskrift og har tænkt mig at den skal da prøves. Men skal der ikke noget hævemiddel af nogen art i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lene

    De er virkelig lækre. Sprøde og luftige. Det er en opskrift, jeg kommer til at anvende igen og igen 😊👍🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre Mini Donuts m. vanilje/citron & orangechokolade (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)