"Italiensk bønnesalat m. melon & parmesan"

”Peanutbutter-Choco Cookies” med havre & quinoa (glutenfri, laktosefri & u. raffineret sukker)

Der er tosset mange gode ting ved cookies!

  1. De ”kan” gemmes i mange dage – altså hvis man ikke guffer alle på en gang 😀 Pointen her er, at smag og konsistens holder i længere tid sammenlignet med en chokoladekage 😉
  2. De knaser – jeg elsker at der kan knase, hvilket forklarer min elendighed efter operation af visdomstænder (læs: flere tænder!!!).
  3. Man kan altid spise en bette cookie. En nem snack ud af døren 😀
  4. Cookies er en mindre kage, derfor må man gerne tage flere 😀
  5. Denne opskrift er fyldt med ene af gode ting og sager. De er hverken fedtfattige eller en skrabet model, men indeholder næring din krop vil elske.
  6. Når du bager cookies, kan du få smagen helt i top, ved at bruge gode øko-ingredienser.
  7. Den sidste ting på listen, må være at du kan tilføje alle dine yndlings ingredienser i dine cookies 😀
Peanutbutter og chokolade er altså en sand vinder i cookies :D

Peanutbutter og chokolade er altså en sand vinder i cookies 😀

Disse lækre ”Peanutbutter-Choco Cookies” er bagt på glutenfri havregryn, kastanjemel og quinoamel. De får deres søde smag fra honning, Sukrin Gold, agave og sukkerfri mørk chokolade. De er knasende udenpå og mere chewy i midten – præcis som en vaskeægte dejlig cookie skal være 🙂

peanutbutter.jpg3

”Peanutbutter-Choco Cookies” (ca. 22-25 stk.)

Det skal du bruge:

Tørre ingredienser:

75 g. glutenfri havregryn

75 g. kastanjemel

50 g. quinoamel

50 g. glutenfri havremel (blend evt. glutenfri havregryn til mel)

60 g. hakket hasselnødder

1/2 tsk. ren vaniljepulver

1/2 tsk. natron

1/4 tsk. salt

3 spsk. Sukrin Gold

 

Våde ingredienser:

75 g. smooth/cremet peanutbutter u. sukker

50 g. kokosolie (kokosolie fåes også i en smagsneutral udgave, fx fra “Urtekram”)

100 g. honning

20 g. agave (kan erstattes af honning)

Derudover:

75 g. sukkerfri & laktosefri mørk chokolade

 

Cookies'ne er formet og er klar til at blive sprøde i ovnen :)

Cookies’ne er formet og er klar til at blive sprøde i ovnen 🙂

Sådan gør du:

  • Hak hasselnødderne og bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  • Smelt kokosolie, peanutbutter, honning og agave i en lille gryde under svag varme – rør det godt rundt.
  • Når kokosolien og honningen er smeltet og opløst, tages grydes af varmen. Lad det afkøle i et par minutter.
  • Hæld kokos/honning-blandingen over i skålen med de tørre ingredienser – rør det godt sammen.
  • Hak chokoladen i grovere stykker – rør chokoladestykkerne i dejen med håndkraft.
  • Dejen samles til en stor kugle med hænderne, placer kuglen i skålen. Tildæk skålen med husholdningsfilm, og sæt dejen på køl i en time.
  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  • Form/pres dejen til 22-25 kugler og mas dem flade med håndfladen, brug evt. en paletkniv eller et cookiestempel til at trykke dem flade. Dejen kan være lidt svær ar arbejde med, men så snart teknikken er i hus, går det som en leg. Jo fladere cookies’ne er, jo sprødere bliver de.
  • Sæt dine færdigformet cookies på en bageplade med bagepapir.
  • Bag dem midt i ovnen (brug evt. 2 plader, så bunden ikke bliver mørke) ved 180 grader (varmluft) i 9-10 min., eller når dine cookies er gyldne i siderne. (hold godt øje med dine cookies under bagningen, da ovne opfører sig forskelligt og str. på cookies kan variere).
  • Lad de nybagte varme cookies køle helt af på en rist.
  • Opbevar de afkølet cookies i en tætsluttet beholder, kagedåse eller i et stort syltetøjsglas.
Lad altid dine småkager og cookies køle af på en rist. Så forbliver bunden nemlig sprød ;)

Lad altid dine småkager og cookies køle af på en rist. Så forbliver bunden nemlig sprød 😉

God bagelyst 🙂 

   

1

  • Lene

    De smager rigtig dejligt Jeg havde dog store problemer med at samle dejen og måtte tilføje lidt vand. Mine blev derfor ret så hårde. Hvad mon problemet kan være?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Italiensk bønnesalat m. melon & parmesan"