Bagt Æble m. Marshmallows & Marcipan (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)
Nogle gange får man pludselig spontant lyst til noget sødt, og så skal det altså kunne laves hurtigt 😉 Det tager ofte ret lang tid at bage og lave sundere godter – men denne her opskrift er super hurtig at lave – det er kun bagningen der tager en smule tid 😀
Bagt æble, marcipan, marshmallows og vaniljecreme smager jo fantastisk dejligt – i denne opskrift får de ovenikøbet lov at suplerer hinanden 🙂 Det er en genial weekend dessert, som kan nydes med god samvittighed 🙂
Opskriften er til 1 pers., skal du lave til flere, ganger du naturligvis bare op til det antal personer, som skal guffe 😀
Bagt Æble m. Marshmallows & Marcipan (1 pers.)
Det skal du bruge:
1/2 stort æble m. skræl
15 g. groft revet sukkerfri marcipan (Fx fra Isis, Odense Marcipan el. Helsekost)
1/4 tsk. alm. Sukrin
Et drys kanel
2 stk. sukkerfri skumfiduser (kan fx købes hos Helsekost)
Evt. kakaonibs el. hakket sukkerfri chokolade til pynt efter bagningen
Vaniljecreme:
2,5 spsk. laktosefri yoghurt naturel
Et par dråber flydende stevia
1 knivspids vanilje
Sådan gør du:
– Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn).
– Skær æblet midt over, fjern kernehuset uden at ødelægge æblet.
– Placer æblet i en lille ildfast form (evt. en ramekin), den afskåret side skal vende opad.
– Forbag æblet midt i ovnen på 175 grader i ca. 10-15 min. (marcipanen skal først på æblet senere, da det ellers kan blive brændt).
– Riv marcipanen og fordel det på det forbagte æble. Drys Sukrin og kanel over.
– Bag æblet i ovnen igen på 175 grader i ca. 10 min.
– Skær skumfiduserne i små stykker og fordel dem på æblet.
– Færdig bag æblet på 175 grader i ca. 4-5 min., eller indtil skumfiduserne bliver gyldne.
– Pynt evt. det varme æble med kakaonibs.
– Rør ingredienserne til dressingen sammen.
Vupti – så er der lækkerier 😀
Ingen kommentarer endnu