Svampet og saftige ”Gulerodsbrud m. solsikkekerner” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)

“Kebab på spyd, hjemmebagte lækre Naanbrød & Tahin-Dip” (glutenfri, laktosefri & sukkerfi)

I weekenden lavede jeg dette skønne måltid – det smagte utrolig dejligt, så selvfølgelig vil jeg dele opskrifterne med jer ;D Det er jo snart weekend igen, så her er hvertfald lidt inspiration til aftensmaden 🙂

En lækker weekend menu, bestående af kebab på spyd, naanbrød, tahin-dip, kikærtesalat og grøn salat :D

En lækker weekend menu, bestående af kebab på spyd, naanbrød, tahin-dip, kikærtesalat og grøn salat 😀

Denne menu står på kebabruller på spyd, hjemmelavet glutenfri naanbrød og en nem og anderledes Tahin-Dip.

Jeg serverede også en af mine yndlings salater til denne middag, nemlig verdens bedste kikærtesalat med mango, bagte tomater m.m. Find opskriften lige her. Kikærtesalaten passede perfekt til det krydret kebabkød. Som en ekstra lille ting, stod der også en skål frisk grøn salat på bordet 🙂

 

13 spicy kebabruller på spyd :)

13 spicy kebabruller på spyd 🙂

Kebab på spyd (ca. 10-13 stk. nok til 4-5 pers.)

Det skal du bruge:

450 g. hakket oksekød

1 stort løg

3 fed hvidløg

1 æg

3 spsk. glutenfri havregryn

1,5 spsk. tomatpuré

1,5 tsk. sød paprika

2 tsk. stødt spidskommen

1,5 tsk. oregano

0,5 tsk. stødt koriander

Salt og peber

Oliven olie til pensling

Træspyd

 

Her er rullerne klar til en tur i ovnen. Det er super nemt, at lave - og så er man fri for stegeos og sprøjtende pander :D

Her er rullerne klar til en tur i ovnen. Det er super nemt, at lave – og så er man fri for stegeos og sprøjtende pander 😀

Sådan gør du:

  • Hak løg og hvidløg helt fint (brug evt. en foodprocessor).
  • Rør oksekød, hakket løg og hvidløg sammen i en skål.
  • Tilsæt æg, havregryn og tomatpure – rør farsen godt sammen.
  • Til sidst røres krydderierne i farsen.
  • Lad farsen hvile mindst en time i køleskabet.
  • Træspydene ligges i vand.
  • Tænd ovnen på 200 grader (alm. ovn).
  • Form farsen til 10-13 lange ruller og stik et spyd i hver rulles ende.
  • Placer rullerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensel alle rullerne med olivenolie.
  • Rullerne steges midt i ovnen på 200 grader i ca. 30 min.

Tip: Når sommeren er over os, kan disse kebabruller grilles 😀

 


 

Hjemmebagte naanbrød smager ufattelig godt! Det er faktisk slet ikke svært, og så kan du netop gøre dem glutenfrie :D

Hjemmebagte naanbrød smager ufattelig godt! Det er faktisk slet ikke svært at bage dem 😉

 “Glutenfri Naanbrød m. fuldkorn” (4 stk.)

Det skal du bruge:

Tørre ingredienser:

50 g. glutenfri havremel (har du ikke havremel, kan du blende gryn til mel)

60 g. fuldkorns rismel (plus ekstra til udrulning)

60 g. hirsemel

30 g. fedtreduceret sesammel (jeg bruger dén fra Funktionel Mad)

1 tsk. salt

1,5 tsk. sesamfrø

1 tsk. gul FiberHusk

0,5 tsk. stødt spidskommen

1 tsk. glutenfri bagepulver

 

Våde ingredienser:

2 dl. lunkent vand

1 spsk. citronsaft

1 spsk. smeltet kokosolie

Olivenolie til stegning

Sådan gør du:

  • Vej og mål alle de tørre ingredienser af, og bland dem sammen i en skål.
  • Smelt kokosolie i en lille gryde – lad det afkøle.
  • Tilsæt de våde ingredienser; lunkent vand, citronsaft og afkølet smeltet kokosolie.
  • Rør dejen godt sammen – brug evt. en røremaskine eller dejkrogene på en elpisker.
  • Lad dejen hvile på køkkenbordet i 5 min.
  • Del dejen i 4 lige store dele og drys fuldkornsrismel på køkkenbordet.
  • Rul hver del ud til et naanbrød (det skal være aflangt, evt. ægge/dråbeformet og ca. 0,5 cm. i højden).
  • Varm olivenolie på en pande.
  • Bag et naanbrød af gangen på den varme pande. Brødet skal have et par min. på hver side ved middelvarme. Dit naanbrød er færdig bagt, når det er flot gyldent på begge sider.
  • Hold dine naanbrød lune i en brødkurv eller på en tallerken med et viskestykke omkring.

 


 

Tahin-Dip (nok til 4-5 pers.) 

Det skal du bruge:

4 spsk. laktosefri yoghurt natural

3 spsk. Tahin m. salt (bruger du en variant uden salt, tilsætter du bare salt til din dip)

4 tsk. citronsaft

2 spsk. vand

Et drys friskkværnet peber

 

Sådan gør du: 

– Rør dressingen sammen – smag til med friskkværnet peber.

   

3

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svampet og saftige ”Gulerodsbrud m. solsikkekerner” (glutenfri, sukkerfri & laktosefri)